Roller derby er et holdspil på rulleskøjter uden bold, og du behøver ingen forkundskaber i boldspil eller på rulleskøjter. Sporten passer især til dig, der vil prøve noget nyt og ikke er bange for en udfordring.
Her træner mænd og kvinder, store og små, sammen i samme hold, da fokus er på at træne og spille sammen frem for at dele op. Træningen starter med opvarmning og generel styrketræning, og du lærer balance, agilitet og flere måder at bremse og stoppe modspillere på.






































































