Vil du prøve noget helt anderledes? Buhurt er en fuldkontaktsport med rustning, våben og masser af action, hvor man blander kampsport, brydning og taktik for at få modstanderen ned.
Hos Iron Wolves træner man teknik, kamp og samarbejde, og det hele foregår med soft-udstyr, så man kan lære teknikkerne og komme i gang på en sikker måde. Du behøver hverken erfaring eller topform, for holdet lærer dig det hele fra bunden. Det vigtigste er, at træningen skal være sjov.














































































