Sans og Samling er et ugentligt forløb for dig, der er 60 år eller ældre og har lyst til at være mere aktiv i et meningsfuldt fællesskab. Her synger, danser og bevæger man sig sammen, og hjernen og sanserne får en god træning undervejs.
Man skal ikke have nogen musikalsk baggrund. Det handler om at more sig, grine lidt og udfordre sig selv i trygge rammer. Både kvinder og mænd er velkomne, og man behøver ikke at komme sammen med en partner. Hver gang slutter med en kop kaffe eller te i fællesskab.
















































































