Er du ny til løb, eller har du bare lyst til at løbe sammen med andre? AMOK (Aalborg Motionsklub) inviterer til træning i et socialt løbefællesskab, hvor der er plads til alle niveauer og tempoer.
Du behøver hverken være hurtig eller have løbet før. Hjælperne tager godt imod nye løbere og følger dem rundt, så ingen står alene på første tur. Der varmes op i fællesskab, og der løbes typisk mellem 5 og 13 km i forskellige tempi. Efter træningen hænger man ofte ud sammen med en kaffe, vand eller sodavand i klubben.




























































