Tang er ikke en plante, men en alge, og i dette foredrag kommer du tæt på de undersøiske skove, den danner langs kysterne. Tangskovene er vigtige for fisk og smådyr og hjælper med at holde havmiljøet og klimaet i balance.
Foredraget stiller spørgsmålet, om tang virkelig kan løse nogle af nutidens store udfordringer inden for klima, fødevarer og biodiversitet. Her får du svar på, hvad der adskiller alger fra planter og dyr, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og hvilke bæredygtige muligheder den rummer. Til sidst kan du smage på tangens smagsunivers.





















































