Et syhold for både nybegyndere og erfarne syentusiaster, hvor man kan udvikle sine færdigheder i et kreativt og støttende fællesskab. Underviseren er Connie Lynge Mikkelsen.
Nybegyndere starter fra bunden med trådretning, sømrum, opsætning af symaskinen og presning af sømme, og får hjælp til at tilpasse en model, så projektet ender som en færdig kreation. Øvede kan kaste sig over større og mere avancerede projekter, fx med lommer, lynlåse og andre tekniske detaljer, med rådgivning undervejs.
Du bestemmer selv, hvad du vil sy, og underviseren guider dig fra start til slut. Udstyr som symaskiner, overlockere og presseanlæg er til stede i lokalet. Du medbringer selv stof, materialer og dit sygrej, og kan tage et eget mønster med eller vælge blandt de mønstre, der findes.





































































