Her kan både nybegyndere og erfarne syentusiaster udvikle deres færdigheder i et kreativt og støttende fællesskab. Nybegyndere lærer det fra bunden, fra trådretning og sømrum til at indstille symaskinen og presse sømme, og får hjælp til at tilpasse en model, så projektet ender som en færdig kreation.
Har du syet et stykke tid, kan du kaste dig over større projekter med lommer, lynlåse eller andre tekniske detaljer. Underviseren Connie Lynge Mikkelsen, som er faglært, guider dig fra start til slut og giver råd til de svære skridt. Du bestemmer selv, hvad du syr, og der er beskrivelser og materialer til blandt andet lommer, kraver og lynlåse.






































































