Organist Søren Rasmussen fejrer 40 år som konservatorieuddannet organist ved Den Danske Folkekirke med en jubilæumskoncert i Sønder Tranders Kirke. Koncerten er en musikalsk tilbageblik på de orgelværker, der har betydet mest for ham gennem hans arbejdsliv.
Programmet spænder bredt: To barokværker af Nicolaus Bruhns og Johan Sebastian Bach, som han spillede til sin kandidateksamen i 1985, fransk orgelmusik af Charles Marie Widor, Maurice Duruflé og Jean Langlais, der afspejler hans store forkærlighed for nyere fransk og romantisk orgelmusik, samt to værker af de nulevende danske komponister Christian Præstholm og Bo Grønbech.
Efter koncerten er der mulighed for at skåle i et glas bobler og hilse på jubilaren.





















































































