Har du aldrig stået med en curlingsten i hånden? Her får du en sjov aften, hvor du lærer at glide stenene af sted og får en fornemmelse af både spillet og strategien bag.
Aftenen starter med en introtræning, hvor du får gennemgået regler og teknik, før der bliver lagt ud med tekniktræning og spiløvelser. Det er et gratis tilbud fra Aalborg Curling Klub, og efterfølgende kan du vælge at tilmelde dig et helt begynderkursus.























































































