Margrethekirken har startet en ny mandeklub for mænd, der søger et trygt fællesskab med gode snakke og fælles aktiviteter. Dagsordenen er uformel, og idéen er enkel: at være og lave noget sammen.
Man starter med at lære hinanden og hinandens interesser at kende over en kop kaffe i Dagligstuen. Derefter kan deltagerne selv være med til at præge, hvad klubben byder på, fx oplæg, udflugter eller små praktiske opgaver til fælles gavn.









































































